Gamle mål og forkortelser i håndskrevne opskrifter og dokumenter

Når du tyder en gammel kogebog eller et gammelt dokument, er den gotiske skrift kun den ene udfordring. Den anden er de gamle mål og forkortelser, som ingen bruger længere. Denne artikel hjælper dig med at forstå dem – så du både kan læse linjerne og forstå, hvad de egentlig betyder.

Gamle danske mål

Før metersystemet brugte man mål som pund (ca. 500 g), lod (ca. 15,6 g), kvint og pægl (et rummål til væsker, ca. 0,24 liter). I opskrifter står der ofte »et halvt Pund Smør« eller »en Pægl Fløde«. At kende omregningen er afgørende, hvis du vil bage mormors kage efter originalen.

Systemet hænger fint sammen, når man først kender brikkerne. Et pund blev delt i 32 lod, og hvert lod i 4 kvint – så vægten gik fra det store ned til de helt små mængder krydderi. Væsker måltes i pægl, pot og kande, mens tørre varer som mel og korn blev målt i skæppe og tønde. Her er de vigtigste gamle danske mål samlet:

Vægt: 1 pund ca. 500 g · 1 pund = 32 lod (1 lod ca. 15,6 g) · 1 lod = 4 kvint (1 kvint ca. 4 g)
Rummål (væsker): 1 pægl ca. 0,24 liter · 1 pot ca. 0,97 liter (1 pot = 4 pægle) · 1 kande = 2 potter
Tørvarer: mel og korn måltes i skæppe og tønde (1 tønde = 8 skæpper)
Længde: 1 alen ca. 0,63 m · 1 alen = 2 fod · 1 fod = 12 tommer

Sammenligner du tallene med de »pund« og »lod«, som tysk og svensk slægt brugte, vil du opdage små forskelle fra land til land. Står begreberne i en blanding af dansk og gotisk skrift, kan det hjælpe at læse vores guide til at tyde gotisk skrift ved siden af.

Typiske forkortelser

Fordi den, der skrev, gjorde det til sig selv, vrimler gamle opskrifter med forkortelser, der aldrig forklares: »Spsk.« for spiseske, »tsk.« for teske, »Pd.« for pund. Mængdeangivelser er ofte løse – »efter behag« eller »som sædvanlig« står, hvor der i dag ville stå en præcis anvisning.

Det gode er, at de samme forkortelser i gamle opskrifter går igen fra hus til hus. Når du først har lært en håndfuld af dem, læser resten sig næsten selv. De hyppigste er:

Pd. = pund
Lod = lod (ca. 15,6 g)
Kvt. eller Kvint = kvint (ca. 4 g)
Pgl. = pægl (ca. 0,24 liter)
Spsk. = spiseske
tsk. = teske

Når mængden er »efter behag«

Vores oldemødre kogte efter hånd og smag, ikke efter vægt. Derfor støder du tit på upræcise mængder som »en knivspids salt«, »sukker efter behag« eller »så meget mel, som dejen kan tage«. Det er ikke sjusk – det er en kok, der regnede med, at læseren selv havde stået ved komfuret. Når du skriver opskriften af i dag, kan det betale sig at notere disse vendinger ordret og selv prøve sig frem første gang.

Penge i regnskaber og skifter

Mål og vægt dukker ikke kun op i køkkenet. Møder du gamle regnskaber, husholdningsbøger eller et skifte efter en afdød slægtning, vil du også se datidens mønt. Før 1875 regnede man i rigsdaler, mark og skilling. I 1875 blev disse afløst af krone og øre, som vi kender i dag.

For slægtsforskeren er beløbene guld værd: de fortæller, hvad en gård, en ko eller en brudekiste var værd, og hvordan arven blev delt mellem børnene. Et skifte kan på den måde tegne et helt billede af, hvor velstående familien var. Vil du blive fortrolig med stavemåderne i den slags dokumenter, så kig forbi vores artikel om gammel dansk retskrivning.

Ovntemperatur uden termometer

En anden ting, der forvirrer moderne læsere, er, at der aldrig står grader i de gamle opskrifter. Det kunne der heller ikke – man bagte i brændekomfur og murede bageovne, hvor varmen blev styret med erfaring, ikke med en knap. I stedet for tal får du anvisninger som »bag den ved jævn varme«, »til den er lysebrun« eller »i en godt opvarmet ovn«.

Vil du følge originalen, må du oversætte fornemmelserne til moderne grader: »jævn varme« svarer nogenlunde til 175–200 °C, mens »stærk varme« lå højere. Et godt råd er at holde øje med farven og duften, præcis som mormor gjorde – det er stadig den mest pålidelige måde at vide, hvornår kagen er færdig.

Da metersystemet kom

Grunden til, at alle disse mål i dag virker fremmede, er, at Danmark gik over til metersystemet i begyndelsen af 1900-tallet – det blev lovpligtigt fra 1912. Gram, liter og meter afløste pund, pægl og alen. Derfor finder du tit den ældre families opskrifter skrevet i pund og lod, mens de yngre generationers er noteret i gram. Ser du begge dele i samme bog, har du nærmest et lille tidsstempel på hver opskrift.

Mere end mad

En håndskrevet kogebog er tit også en familiekrønike, med noter, datoer og hilsner mellem opskrifterne. En tilføjelse som »Bedstes julekage, 1923« eller »Lavet til Annas bryllup« gør siden til et stykke familiehistorie og ikke bare en madanvisning. Læs mere på vores side om at tyde gamle opskrifter.

Vil du have mormors kogebog gjort læsbar? MormorsBreve tyder den gotiske skrift, så opskrifterne – og de gamle mål og forkortelser – kommer tilbage på køkkenbordet. Upload et foto og prøv de første sider gratis.